Indkaldelse til elektronisk generalforsamling 2021


Kære medlemmer
På grund af den aktuelle situation med Covid-19 og regeringens anvisninger i den forbindelse, har vi vurderet at vi ikke kan mødes fysisk og holde generalforsamling i spejderhytten inden d. 31-03-2021.

Alt nødvendigt materiale udsendes derfor til medlemmerne via mail eller leveres fysisk til postkassen hos medlemmer, der ikke har opgivet deres mailadresse til grundejerforeningen.

Vi har ligesom sidste år forsøgt at lave en fyldestgørende formandsberetning samt forklaringer til alle punkter på dagsordenen herunder regnskab og budget. Vi informerer om generalforsamlingen på vores hjemmeside, ligesom vi også informerer i den beboerstyrede Facebook gruppe. Der skal svares på afstemningen senest onsdag d. 31. marts 2021.

Når afstemningen er overstået foretages en optælling og resultatet sendes til medlemmerne og opdateres på hjemmesiden.

Hvis man ikke har fået sin mail i løbet af et par dage, kan man henvende sig til kasserer@gf-thor.dk og få linket til afstemningen.

Med venlig hilsen og ønsker om godt helbred til alle
Grundejerforeningen Thor

v/ formand Ea Lorentzen og kasserer Jette Geisler

Updated: 8. marts 2021 — 19:05
Grundejerforeningen Thor © 2018                                                            webmaster@gf-thor.dk                                Log ind